MAGISK NORDLYS OVER LOFOTEN….

_MG_8114_WEB-2
Af Helle Kristensen

Magisk – Sådan beskriver man vist bedst den oplevelse, vi havde igår, da vi kørte på jagt efter nordlys.
Internetsiden aurora-services havde lovet gode muligheder for at spotte nordlys her på Lofoten, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg da overvejet, at vi skulle opleve så fantastisk et lysshow.

Spørger du mig, så har jeg oplevet en mindre mirakel!

Nordlyset starter som små lyse plamager på nattehimlen – det minder mest af alt om en sky – og hvis ikke vi reelt havde været på jagt efter nordlyset, ja så havde vi nok også slået det hen som en stor lys sky. Denne type nordlys oplevede vi allerede, da vi kørte herop mandag aften. Vi stoppede bilen, fotograferede vidunderet og blev enige om, at “hold da op” hvor var vi heldige sådan at opleve nordlys første aften.
MEN…. De lyse skyer er kun begyndelsen… Man kan vel nærmest kalde det for opvarmningen til “the real show”. For Nordlys der ruller hen over nattehimlen, for fuld skrald er uden sammenligning og svært at sætte ord på!

Da først nordlyset rullede hen over vores hovederne på os, og oplyste nattehimlen, var det en ovevældende oplevelse. Det lignede spotlights der blev tændt bag fjeldet. Spotlights der bredte sig og blev til de klareste bølgende grønne stråler…. Fuck it…  – Jeg er solgt!

Det er vist en passende antagelse, at jeg fremover vil rende rundt og lede efter ”lyse skyer”, så snart jeg befinder mig på de nordlige breddegrader, og mørket er faldet på.
Vi startede aftenen på Vik strand – på Vestvågøy, som så mange andre nordlysjægere bevæbnet med et kamera har gjort det før os.
Her satte Claus kameraerne til at optage timelapse, mens vi sad i bilen og ventede. Efterhånden som tiden gik blev nordlyset vildere og vildere. De lyse skyer udviklede sig, og blev til stærke lysstråler, der dansede hen over himlen i bølgende former.

For det blotte øje er det kraftige lys blot hvidt med et grønligt skær, men så snart kameraet fanger strålerne, bliver de forvandlet til de klareste smaragdgrønne og rødlige toner. Selvom et billede som regel siger mere end tusinde ord, ja så er det altså ikke helt nok til at beskrive det naturskabte og ekstremt flotte skyggeteater himlen og universet beriger os med.

Men… Lige så pludseligt som himlen tændte – ja lige så pludseligt slukkede den for lyset igen. Vi pakkede alt kameraudstyret sammen og kørte videre. Videre mod Myrland.

Her fik vi igen lov at opleve himlens skyggeteater ved st. Sandnes strand.
Claus trillede ned på stranden og satte kameraudstyret op – og før vi vidste af det, bredte der sig de klareste lysbølger hen over himlen ige, og igen. Og præcis som før; lige så pludseligt som de opstod, lige så pludseligt forsvandt de igen.

Vi pakkede endnu engang kamera-grejet sammen og hoppede ind i bilen. Både Claus og jeg var MEGA smadrede. Jeg skulle tidligt op for at færdiggøre en opgave, der skulle afleveres inden kl. 12. Havde det ikke været tilfældet, havde vi nok valgt at fortsætte vores jagt på det magiske lys.
Såfremt prognoserne holder stik, er der gode chancer for nordlys igen i aften. Så lur mig, om ikke vi igen i aften kører på jagt efter nordlyset.

_MG_8107_WEB-2

3 Comments. Leave new

DET er da magisk, kan godt forstå i er helt “høje” på Nordlys. Fortsat god jagt :-)

Reply

Mange tak for det Gitte :)

Reply
Annemette Boeriis
January 15, 2016 2:35 pm

Super fede billeder. Er da slet ikke misundelig. Fortsat god tur til jer.

Reply

Leave a Reply to Gitte Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *